logo-watermark-bg

Stillingsopslag

Bork Havn Efterskole udvider, og vi søger derfor 2 lærere pr. 1. august 2018

Har du lyst til at prøve kræfter med de spændende muligheder et job som lærer på en efterskole giver, så er chancen her. Vi søger lærere, der kan lide at arbejde med unge mennesker, og har lyst til at engagere sig i efterskolelivets forskelligartede opgaver.

Vi ønsker, at du:

  • Kan undervise i nogle af fagene i skolens fagrække (se hjemmeside) og føre eleverne op til folkeskolens prøver i disse fag
  • Har idéer til hvilke tilbud, du ønsker at udbyde som valgfag
  • Har erfaring med eller lyst til at tilegne dig viden om læse- og skriveteknologi
  • Er god til at samarbejde omkring efterskolens mange opgaver og i teams
  • Har lyst til at deltage i de opgaver, der er forbundet med at være lærer på en efterskole
  • Har et anerkendende og positivt livssyn
  • Brænder for samvær og undervisning med vores elevgruppe
  • Har lyst til at integrere IT overalt i undervisningen
  • Kan tiltræde den 1. august 2018

Vores efterskole er for normaltbegavede unge med læse- og stavevanskeligheder. Vi underviser på små hold i skolens obligatoriske fag, foruden en lang række spændende valgfag. Vi er med i front, når det gælder viden og efteruddannelse på ordblindeområdet. Vi er 25 engagerede medarbejdere, der med en positiv og anerkendende omgangstone, trives sammen med vores 120 elever i gode rammer.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgere opfordres til at besøge skolen. Kontakt forstander Michael B. Poulsen vedrørende spørgsmål og aftale om besøg på tlf.: 75280222 eller 21137845.

Ansøgningssamtaler afholdes i uge 21.

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 14. maj 2018.

Kontakt:

kontoret@bhe-skole.dk
Bork Havn Efterskole
Langagervej 1
6893 Hemmet

Tlf: 75280222
www.facebook.com/BorkHavnEfterskole